Landsforeningen Skole & Bøger har i 2024 og 2025 i samarbejde med VIA UC, eReolen GO!, CFU og de tre skoler Havrehedskolen, Trekløverskolen og Holmegaard Heldagsskole med støtte fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre afviklet projektet PLC i tale.
Ledere af projektet var lektor, Ph.d. Ayoe Quist Henkel og lektor Alice Bonde Nissen, begge VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg.
Projektbeskrivelsen kan læses nedenstående. Projektet blev løbende afrapporteret i projektbanken på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og med artikler i blandt andet foreningens tidsskrift Børn & Bøger.
Som afslutning på projektet blev der afholdt en konference under titlen Det er ikke snyd med lyd, som du kan læse mere om her på hjemmesiden under Konferencer. Derudover udgav foreningen også afslutningsvist publikationen Lydbøger og lyttemiljøer på biblioteket. Læs mere om denne under Udgivelser.
Projektbeskrivelse
Projektet fokuserer på lydformater som lydbøger og podcasts muligheder for at øge læseglæde ved at afprøve og etablere forskellige lyttemiljøer og udvikle materialer, der kan støtte elevers lytning.
Projektet har bestået af workshops mellem deltagerne med fokus på design og udvikling af forløb, læremidler og lyttemiljøer, der er blevet afprøvet i cykliske processer, hvor teori omsættes til praksis gennem konkrete afprøvninger, der evalueres og anvendes til nye afprøvninger og udvikling af forløb og tiltag.
Deltagerne i projektet
Projektejer: Landsforeningen Børn & Bøger.
Projektledelse og -gennemførsel: Ayoe Q. Henkel, program for æstetik og pædagogik, VIA UC og Alice B. Nissen, program Læring og IT, VIA UC.
Tre skoler, der repræsenterer forskellige elevgrupper og biblioteksformer:
Trekløverskolen, Silkeborg Kommune, læsevejleder Rikke Ferslev og bibliotekar Karen Nørby Kristiansen, fokus på ordblindhed og samarbejde mellem skole og folkebibliotek, da skolen ligger i et kulturhus med kombibibliotek.
Havrehedskolen, Nordfyn Kommune, PLC-vejledere Anna Marie Mortensen og Ditte Katrine Foss samt læse- og IT-vejledere Rikke Pagh Dahl og Camilla Minke Mrzyglod, fokus på almene klasser og læsning i skoletid og fritid på en ordblindevenlig skole.
Holmegaard Heldagsskole, Næstved Kommune, lærer og faglig leder Kia Lundsgaard, fokus på danskundervisning, fritidslytning og elever med socio-emotionelle vanskeligheder og heraf følgende lærings- og læseudfordringer.
Det Digitale Folkebibliotek, Team eReolen, redaktør Niclas Vindberg Bohnsen, fokus på samarbejde med skolerne og lytning af lydbøger via eReolen i fritiden.
Center for Undervisningsmidler på UCL, CFU-konsulenter for dansk mellemtrin og udskoling, Marie Elmegaard Pedersen og Anette Vestergaard Søberg, fokus på vejlederniveau samt udvikling og formidling målrettet landets syv CFU’er.
Rådgivningsgruppe: Birgitte Stougaard Pedersen, forsker i lydbøger, Aarhus Universitet, Tina Sottrup-Jensen, læsekonsulent i Varde Kommune og Stine Kappel, rådgiver ved NOTA, Det nationale bibliotek og videncenter for mennesker med læsevanskeligheder.
Lytningens rolle i børns møde med litteratur
Litteratur for børn har altid været knyttet til det auditive, da højtlæsning for mange børns vedkommende er deres første møde med litteratur. Børnelitteratur formidlet af en stemme og indspillet, eller med lydbogsforsker Ruberys betegnelse ”talende bøger”, er heller ikke nye fænomener.
Aktuelt oplever lydbøger dog en renæssance både i forhold til en meget større lytterskare og i forhold til formaterne i sig selv, hvor producenter er begyndt at udvikle lydbøger og podcasts på formaternes egne præmisser.
Lydbogsforskerne Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have betoner, at lydbogen er blevet et medie i sin egen ret (Have og Pedersen 2018: side 119). Også blandt børn er auditive formater i vækst. I undersøgelsen Læsere mellem medier angiver 32 procent i 6. og 8. klasse, at de bruger lydbøger i skolen (Henkel et al. 2022: side 38).
I Bogpanelets årsrapport viser tallene fra 2020, at netlydbogen fortsætter sin himmelflugt (Kulturstyrelsen 2021: side 28). I Børn og unges læsning 2021 kan forskerne iagttage markant fremgang i lytning til lydbøger på tværs af klassetrin (Hansen et al. 2022: side 56).
Lytning er således til stede blandt børn og unge, men er i biblioteksregi et område, der har brug for at blive udviklet.
En ph.d.-afhandling viser et potentiale i at lytte, da det kan give adgang til litterære verdner og viden samt bidrage til wellbeing i form af afslapning, afstresning og/eller ro og tryghed (Wallin 2022).
En positiv retning
Blandt børn med ordblindhed viser en undersøgelse i tidsskriftet DYSLEXIA, at børn og unge både fik forbedret deres læsekompetencer, motivation og involvering i skolen ved at anvende lytning til såvel fag- som skønlitteratur (Milani et al. 2010: side 87).
En anden undersøgelse af elever med ordblindhed og lydbøgslytning viser, at nogle elever ved at udvikle en lydbogspraksis ændrede deres selvforståelse og dysleksinarrativ i en mere positiv retning (Svendsen og Henkel 2025).
Auditive formater ser derfor ud til at have et inkluderende potentiale hos såvel læsende børn som hos de, der har svært ved det. Derfor har vi i projektet haft fokus på at udvikle forløb for almene klasser, men også for læseudfordrede, herunder børn med ordblindhed, og på at stimulere lytning på tværs af skole og fritid.
At lytte er imidlertid langt fra det samme som at læse (Henkel, Mygind og Svendsen 2021), hvorfor der er behov for at lære at lytte og udvikle forløb, fysiske materialer og hensigtsmæssige lyttemiljøer hertil og dermed udvikle børn og unges audio literacy med omdrejningspunkt i biblioteksrummene.
Det har vi gjort gennem workshops med børn, lærere, læse- og PLC-vejledere, konsulenter fra CFU, eReolen GO, bibliotekarer og projektlederne.
Formidling af projektets resultater
I denne publikation har vi samlet de forløb og tiltag, vi har udviklet i løbet af projektet. Samtidig har forskellige ressourcepersoner og centrale aktører i projektet bidraget med deres viden. Sidst men ikke mindst har vi samlet omtaler af en række ressourcer til undervisning i lyd.
En stor tak til alle bidragydere og en særlig tak til deltagerne i projektet for engagement, ildhu og et fremragende fællesskab i udviklingsarbejdet.
Udover denne publikation Lydbøger og lyttemiljøer i biblioteket har vi i projektet udarbejdet:
Artikler i Børn & Bøger:
Oplæg til Lyttekufferten og til Silent disco til udlån via landets CFU’er.
Materiale til at gøre lydbøger synlige på biblioteket, er tilgængeligt her på hjemmesiden og kan findes under Konferencer - Det er ikke snyd med lyd.